Hej Jørgen
Post by Jørgen Linde SørensenJeg undrede mig nemlig over at der blev skrevet at bækørred og
havørred er den samme fisk. Måske nogle her kan fortælle noget om bæk-
contra hav-ørred, I et tidligere indlæg for nogle år siden i
lystfiskergruppen [3] er der en der skriver at det er genetisk samme
fisk og at det er kønsbestemt om ygnlen bliver bæk- eller havørred. Er
det korrekt?
Det var mig, der i tidernes morgen skrev det indlæg. Og når jeg skrev det,
er det fordi at sådan forholder det sig. De danske betegnelser havørred,
bækørred og søørred dækker over samme art, Salmo trutta på latin, Brown
Trout på engelsk (og pas på med at oversætte de danske betegnelser til andre
sprog - f.eks. er Brook Trout og Lake Trout på engelsk helt andre arter, og
selv på norsk går det galt, hvor sjøørret er den norske betegnelse for
havørred).
I øvrigt skrev jeg ikke, at forskellen på hav- og bækørred er kønsbestemt,
blot at der er en forskel på kønsfrekvensen hos hav- og bækørred. Ca. 75% af
havørrederne er hunner, men det modsat er ca. 75% af bækørrederne, der er
hanner. Man kan selvfølgelig godt derudaf have en teori om, at det er
kønsbestemt, men det er aldrig bevist, at det faktisk er kønsgenetikken og
ikke andre forhold, der betinger frekvensforskellen. Men et eller andet
genetisk er der jo nok i styringen af, hvem der vælger hvad... :-)
Netop laksefiskene og herunder Salmo trutta i særdeleshed er noget af det
mest gennemundersøgte, både med hensyn til genetik, økologi og livscyklus. I
første halvdel af 1900-tallet havde taxonomer travlt med at fordele
laksefiskene på forskellige arter. Deres systematik baserede sig på fiskenes
morfologi (f.eks. farvetegninger) anatomi (f.eks. antal ryghvirvler) og de
forhold omkring økologi og livscyklus, man kendte til (vandrefisk mellem
salt og ferskvand / standfisk i ferskvand - tidspunkt for gydning m.m.), og
det har givet et vældigt rod i systematikken. Med moderne biokemiske
analysemetoder baseret på enzym- og immun-stoffer ser det dog ud til (især
efter at DNA-analyserne har kunnet bringes i anvendelse) at der er kommet
styr på det. Så sent som i 1990'erne er der dog eksempler på, at man har
måttet rette voldsomt i lærebøgerne - i dette tilfælde var det fordi
regnbueørreden skiftede status fra "ørred" (Salmo gairdneri) til
"stillehavslaks" (Onchorrynchus gairdneri)
Når det gælder vores hjemlige ørred Salmo trutta var der i 1. halvdel af
1900-tallet og langt op i 2. halvdel af århundredet en opfattelse af, at der
enten var tale om tre arter (havørred - Salmo trutta, søørred - Salmo
lacustris eller bækørred - Salmo fario) eller tre underarter af samme art
(benævnt Salmo trutta plus enten trutta, lacustris eller fario) - eller
vilkårlige variationer heraf! I løbet af 1950'erne og 1960'erne viste
enzymundersøgelserne, at det måtte være samme art, og man begyndte at
betragte de tre typer som "økotyper" - altså tre forskellige
livscyklus-strategier baseret på de givne betingelser i det miljø fisken
vokser op i.
I dag er opfattelsen lidt mere nuanceret. Bl.a. fordi vores viden om de
genetiske mekanismer - og især de molekylærgenetiske - er langt større end
tidligere. Men der er stadig ikke tale om hverken separate arter eller
underarter.
Herunder er lidt læsestof, som giver en meget god og kort opsummering af,
hvad ørrederne er for en størrelse. Som nævnt er der tale om noget af det
mest undersøgte så den viden, der reelt er til stede fylder en hel del
mere.....
http://ff05.dfu.min.dk/fiskepleje/orred.htm
http://ff05.dfu.min.dk/fiskepleje/orredtetheder.htm
Post by Jørgen Linde SørensenMin søn og jeg fangede for nogen tid siden i en å ved et dambrug 3
forskellige fisk samme eftermiddag.
Den ene var en stor regnbue (med fin violet stribe)
Den anden var en mindre bækørred
Den tredie regne vi også for en rigtig stor bækørred - til vi så
nærmere på den - så blev vi opmærksomme på dels var halefinne/rod
anderledes, men pletterne var også markant anderledes.
Da jeg ikke har fiskene kan jeg ikke beskrive det helt præcist, men
den store "bækørred" (på 50 cm) havde mørke, nærmest sorte mere
skarpttegnede pletter. Det var faktisk nemt at se forskel på den og
den lille bækørred da vi først fik øje for at der var forskel.
Bækørreder er meget variable i udseende, og det samme er havørreden - især
når den er trukket ind i ferskvand og har anlagt gydedragt. Ud fra denne
beskrivelse kan det reelt ikke afgøres om den store fisk var det ene eller
det andet. Men ud fra fangststed, tidspunkt på året osv. kan man nok danne
sig en mening om, hvad det med en vis sandsynlighed har været.
Post by Jørgen Linde SørensenSmagen var god ved alle fiskene - umiddelbart bemærkede jeg ikke den
store forskel, så mon ikke det mere er levested end arten der
bestemmer smagen? Alle 3 fisk var fanget inden for et par hundrede
meter.
Der er næppe nogen på denne jord, der kan smage forskel på en regnbueørred
og en bækørred, og da slet ikke en bækørred og en havørred. Smagen er i høj
grad afhængig af indholdet og sammensætningen af fedtstoffer i kødet, og
denne kan variere voldsomt i løbet af året, afhængig af fiskenes kost,
produktion af hormonstoffer og andre ting. Og alle tre typer ørred (og i
øvrigt andre fisk) kan smage forfærdeligt, hvis de udsættes for at leve i
vand med alger, der udskiller stoffet geosmin. Det giver fiskene en grim
muddersmag.
Med venlig hilsen
Steen Lindkvist Nielsen
http://www.lilleaaen.dk